INSTALLATIONER DER UNDETSTØTTER FORRETNINGEN

topimage_1170x_02.jpg

KOMPETENT RÅDGIVNING

Med stigende krav til sikkerhed, effektivitet og energioptimering er de elektriske og tekniske installationer afgørende for den daglige drift i en virksomhed. Uanset om der er tale om industri og produktion eller erhvervslokaler og kontorer, kan strømsvigt, systemnedbrud eller ubelejlige produktionsstop medføre store konsekvenser for virksomhedens dagligdag. Sikkerhed og effektivitet er derfor topprioritet for os. Det gælder både ved udarbejdelse af nye installationer og ved servicering af eksisterende. Samtidig yder vi kompetent rådgivning, når det gælder effektivisering og energioptimering.

Professionel projektledelse af totalentrepriser
I over 10 år har Larsen Installation udviklet erfaringer og kompetencer inden for professionel projektledelse. Det betyder, at vi kan varetage totalentreprisen af det næste renoverings- eller byggeprojekt i jeres virksomhed.

Med et stort netværk af kompetente kolleger og leverandører i ryggen, er vi et erfarent bindeled mellem jer som bygherre og alle andre parter i projektet. Vi lever os ind i jeres behov og idéer, yder sparring og rådgivning, så vi i fællesskab finder den rigtige løsning for jeres virksomhed.


 

Tekniske løsninger

Vi løser en lang række tekniske opgaver for vores erhvervs- og industrikunder.

Belysning og lysdesign
Lys er ikke bare lys. Mange faktorer spiller ind, når den optimale belysning skal findes. Med vores erfaring og sans for kvalitet, placering, økonomi og nye tendenser finder vi en løsning til jer, der sikrer høj energieffektivitet, lever op til de nyeste lovkrav og som samtidig sikrer æstetiske oplevelser.

Industriel automation og servicering af maskiner
Enhver effektiv og ensartet kvalitetsproduktion afhænger af en velfungerende, styret automation. Med mange års erfaring fra industrien kan vi hjælpe jer med alt fra udskiftning af komponenter til service på komplette automationsløsninger, så I undgår unødvendige produktionsstop.

Intelligente bygningsinstallationer (IBI)
Intelligente installationer gør det muligt at styre belysning, varme, ventilation og sikring. Det giver øget komfort og sænker driftsomkostningerne hos jer.

Levering, montering og servicering af installationer og tavler
Hos Larsen Installation yder vi en samlet el-løsning, hvor vi dels leverer, dels monterer og sidenhen servicerer jeres el-systemer. På den måde er I sikret en langtidsholdbar løsning, hvor I altid kan rette henvendelse og få hjælp.

Servicering af udlejningsejendomme
Vi installerer, servicerer eller renoverer alle typer installationer i jeres udlejningsejendom eller boligforening. Ligeledes kan vi stå for levering, montering og servicering af hårde hvidevarer eller dørtelefonanlæg.

It- og netværksløsninger
De fleste virksomheder er afhængige af et velfungerende it-netværk. Vi kan med vores erfaring hjælpe med både projektering, installation og servicering af jeres netværk.